Renovation af huse I Chernihiv (Update)

Team DSGU

Team DSGU

· 1 min read
Renovation af huse I Chernihiv (Update)

Sidste efterår hjalp vi med at renovere nogle huse i Chernihiv området. Det er på tide vi lige deler en kort opdatering omkring hvordan det er gået.

Vores samarbejde udsprang fra vores udsendte i Chernihiv som kom i dialog med en lokal sammenslutning af frivillige som renoverede huse, der var blevet beskadiget af bombardementer. Vinteren stod for døren, og husene var ubeboelige i den tilstand de stod. Dette betød mange familier der praktisk talt var hjemløse.

Den lokale forening (Іскра Добра - Iskra Dobra) samlede midler ind og brugte den lokale frivillige arbejdskraft til at reparere husene så de igen var beboelige. Dette kunne de gøre for ret beskedne midler, da det var lokalsamfundet der var rykket sammen og byggede sig selv op igen. Samlet set kunne de reparere et hus, så det var beboeligt, for omkring $1000. Vi bidrog med midler til dem så de kunne renovere 10 huse hvor hovedsageligt taget var så beskadiget at man ikke kunne benytte huset.

Dette betød at 10 huse igen var beboelige, hvilket gav op imod 100 mennesker tag over hovedet da vinteren ramte.

Billederne viser husene før og efter og bærer Udenrigsministeriets logo, da disse også var med ind over projektet.

Vi er blevet bedt om at sende en stor tak videre til vores donorer. Så hermed stort tak!

Team DSGU

About Team DSGU

Team DSGU writes the content for the DSGU website

Du kan også støtte DSGU's arbejde

Har du lyst til at støtte DSGU's arbejde for at hjælpe Ukraine økonomisk? Vi har brug for alt den støtte vi kan få således vi kan yde en effektiv og korrekt hjælp i nærområdet.
Støt os
Copyright © 2024 DSGU. All rights reserved.